Panasonic giver fremover 5 års garanti på alle deres TV-modeller

Publiceret: 28-09-2023 09:03

Med 5 års garanti kan du være sikker på, at du kan nyde den gode kvalitet af dit nye Panasonic TV, også udover de normale 2 års reklamationsret. Uanset om det er et lille eller stort TV, LED eller OLED, kan du nu nyde dit nye TV uden at bekymre dig om eventuelle uventede omkostninger de første 5 år.

Den udvidede garanti er allerede trådt i kraft (med tilbagevirkende kraft fra 1/4 2023) og dækker køb af markedsførte modeller fra Panasonic Nordic og købt fra en autoriseret Panasonic-forhandler.

De normale garantibetingelser for tv gælder for den forlængede periode på 60 måneder. Garantien gælder ikke, hvis du som forbruger har været uagtsom, eller hvis der er sket et uheld, efter du har modtaget varen. Heller ikke ved forsømmelse, unormal brug eller hvis du ikke har fulgt pleje- og serviceanvisningerne.

9186
Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System