Snart sidste chance for energisparetilskud

Publiceret: 21-10-2019 13:28
Den nuværende energispareordning løber til udgangen af 2020, så på papiret kan man få  energisparetilskud ved investering i energiforbedringer som f.eks. en varmepumpe i hele 2020.

Men ...

Ordningen fungerer ved at elselskaberne har nogle energisparemål, som de skal nå. De betaler derfor tilskud til virksomheder og private, der laver energibesparelser. En del elselskaber er foran i forhold til deres mål, og allerede nu begynder flere af dem at lukke ned for at modtage ansøgninger i 2020. Resultatet kan nemt blive, at vi allerede om få måneder vil få svært ved at ansøge om energisparetilskud.

Så hvis du går med overvejelser om at få en luft-til-luft varmepumpe, eller måske skifte oliefyret ud med en luft-til-vand varmepumpe, så kan der være ret store energisparetilskud at hente, hvis du vel at mærke ansøger i tide. Vi ved desværre ikke, hvor længe vi kan søge om tilskud. I 2019 skulle der ikke være nogen problemer, men hvor langt ind i 2020 det vil være muligt, kan vi ikke sige noget om på nuværende tidspunkt.

3219
Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System