Når man vælger nyt TV er der mange ting som man bør overveje. I butikken hjælper vi gerne med at finde den bedste løsning. Her på siden kan du læse mere om nogle at de ting, der kan have betydning for dit valg af TV.
Et OLED-panel laver selv lyset (som en masse små pærer) og behøver derfor ikke bagbelysning som et LED TV.
Det betyder også, at hvis en del af billedet skal være sort, så er det helt sort. Det giver fantastiske billeder med høj kontrast.
En anden fordel er, at der er en bred synsvinkel med flotte billeder. Desuden kan skærmen laves meget tynd og elegant.
Fordele ved LED TV er, at de er billigere at producere, og de tilbydes i mindre størrelser end OLED. Kvaliteten af LED TV kan variere meget, da der er stor forskel på de paneler, der anvendes i de forskellige TV-modeller. Nogle modeller har rigtig flotte billeder med bred synsvinkel, mens andre er bedst, når man sidder midt for TV’et.
Der findes mange råd vedr. valg af TV-størrelse.
Dengang vi alle havde billedrørs TV, var der en tommelfingerregel, der sagde, at en knyttet næve skulle kunne dække skærmen – så passede det. Men det var dengang TV ikke havde særlig høj opløsning.
Moderne fladskærme med HDTV leverer langt højere opløsning, så her anbefaler Panasonic, at man tager afstanden til TV i meter og ganger med 16 – så har man TV-størrelsen i tommer. Eksempel: Med 3 meter til TV bør det være 3 x 16 = 49”.
I dag er de fleste TV i endnu højere opløsning – nemlig 4K UHD opløsning. Her anbefales at gange afstanden med 26, hvilket ved 2,5 meter til TV giver en anbefaling af et TV på 65”.
Så konklusionen er således, at det sjældent vil være TV’et opløsning, der sætter begrænsningen, men snarere hvor stort et TV man har plads til.
Udviklingen af fladskærme har også betydet, at der næsten ikke er nogen ramme omkring de nye TV, og man kan således i dag købe større TV, der fylder næsten det samme som det gamle, mindre TV.
Vi ser tydeligt, at vores kunder i stigende grad vælger større og større TV. Vi vil derfor anbefale, at du måler afstanden til dit TV, inden du besøger butikken. Så kan du afprøve forskellige TV-størrelser fra den korrekte afstand.
Det er vigtigt at du vælger rigtigt. Er du i TVivl – så tag den store. De fleste som fortryder deres valg, ønsker et større TV – ikke et mindre.
I Panasonic TV kan der være op til 4 forskellige typer af TV-tunere. Man bør overveje, hvilke tunere man har eller senere vil få brug for, inden man vælger TV model:
Ud over de 4 tuner typer findes en række af topmodellerne også med twin tuner. Det vil sige, at der er 2 tunere parallelt i TV’et. Ud over muligheden for at sende TV signalet til et ekstra TV med DVB-IP, giver en twin tuner også en række andre muligheder. Med 2 tunere kan man dele TV-skærmen og f.eks. følge med i fodboldkampen på den ene halvdel, mens man ser nyheder på den anden halvdel af skærmen. Hvis man kobler en USB-harddisk til TV’et, vil man desuden kunne optage 2 kanaler på samme tid, eller evt. se en kanal, mens en anden optages.
De fleste TV-modeller har mulighed for at lave optagelser på en USB-harddisk, men bemærk at ikke alle typer harddiske virker optimalt, og hvis man ikke vælger et TV med twin tuner, kan man ikke optage en udsendelse, mens man ser en anden.
Lydkvaliteten i et TV betyder meget for den oplevelse, man får. I takt med at TV ‘ene er blevet tyndere, er højttalerne også blevet mindre i mange modeller. Man bør derfor også tage lydkvaliteten med i overvejelserne ved køb af nyt TV.
Mulighederne er mange, så kom ind og få en snak om dine ønsker – så skal vi nok finde løsningerne.
Der findes mange muligheder for placering af dit nye TV:
Kom ind og få en uforpligtende snak om dine ønsker, og hvilke muligheder der findes.
Når du har valgt din løsning, skal du tage stilling til om du selv vil fragte produkterne hjem og stå for montering, opsætning mv. Husk så at tjekke om du har de nødvendige kabler og evt. kabelskjulere mv.
En anden mulighed er at vælge vores All-inclusive+ løsning. Her får du en samlet pris hvor vi står for levering, montering og opsætning af dine nye produkter. Dermed er du sikker på at få det optimale ud af produkterne, og slipper for alt besværet. Desuden får du 5 års garanti på produkterne ved valg af All inclusive+. Læs mere her.
Når der skal vælges en Hi-Fi-løsning, er der også forskellige ting som bør overvejes. Desuden har vi alle forskellige præferencer med hensyn til hvad der er ”god lyd” så kom ind i butikken og lyt på produkterne inden du beslutter dig.
Ved valg af musiksystem skal man tage stilling til hvilke lydkilder man vil anvende på systemet:
Streaming dækker over mange forskellige formater og løsninger. Med f.eks. Bluetooth eller AirPlay kan man nemt overføre musik fra sin telefon til musikanlægget. Via Wi-Fi kan man tilgå musik fra sin PC eller en NAS server i huset. Mange anlæg er desuden forberedt med f.eks. Spotify Connect og kan således selv tilgå musikken via internettet, mens telefonen fungerer som fjernbetjening.
Når man taler om multiroom tænker mange på f.eks. Sonos, Bose Sound Touch eller Yamaha Music Cast. Der findes flere andre løsninger fra forskellige udbydere. Ulempen ved disse løsninger er at man hidtil har været låst til samme mærke da producenterne bruger forskellige systemer. Dette ændres med AirPlay 2 og Google Chromecast Audio, som flere og flere streamingprodukter får indbygget. Så kan man på TVærs af mærkerne styre de produkter, som man ønsker og få samme lyd i alle rum helt synkront. F.eks. en lækker Technics streaming højttaler i stuen og en mindre højttaler fra Yamaha i køkkenet. Det gør løsningen dejlig fleksibel og nem at udbygge med tiden.
Mange TV og Hi-Fi-produkter er i dag kompatible med stemmestyringssystemer som f.eks. Google Assistant og Amazon Alexa. Der gør det muligt for dig at betjene dine produkter ved at tale til dem.
Siri er Apples stemmestyringssystem. Det er der mange, der kender fra deres iPhone og iPad. Systemet kan også styre en række ting i hjemmet, men det er ikke så udbredt i TV og Hi-Fi-produkter endnu.
Man bør gøre sig klart, om man ønsker et system, der primært skal bruges til at høre god musik på, eller et anlæg, der også skal optimere TV oplevelsen.
Hvis man også anvender musiksystemet til TV-lyd, skal man overveje en løsning, som giver mulighed for at styre anlægget med sin TV-fjernbetjening. Via den såkaldte CEC-styring kan mange soundbars og musikanlæg kobles på TV med HDMI og styres via TV’et. Det giver en nem betjening i dagligdagen.
Der findes rigtig mange muligheder med hensyn til placering af højttalere. Lige fra den traditionelle opstilling med 2 gulvhøjttalere til løsninger med indbyggede højttalere i væg eller loft.
I dag er det traditionelle stereoanlæg ofte skiftet ud med soundbar under TV og nogle streaminghøjttalere rundt om i huset. Hvis de forskellige højttalere kan fungere samme i en multiroom løsning, får man et behageligt lydbillede, hvor man kan følge med i radioudsendelsen eller lytte til favoritmusikken, når man går rundt i hjemmet.
Kom gerne ind og få en snak om de forskellige muligheder.